Sådan lukker man munden på en kritisk stemme - denne podcast fjernes om få dage
S01:E06

Sådan lukker man munden på en kritisk stemme - denne podcast fjernes om få dage

Episode description

NØD-EPISODE PÅSKEN 2023

Denne episode af podcasten ‘Simon Spies - karaktermord i primetime?’ er en nød-episode lagt op om morgenen Påskedag 2023.

Skærtorsdag aften meddelte min podcast-udbyder Buzzsprout nemlig ud af det blå, at firmaet fjerner denne podcast fra sin tjeneste den 12. april - altså om ganske få dage.

Og dermed forsvinder podcasten og dens episoder fra samtlige platforme såsom Spotify, Apple, Podimo, Google osv.

Udbyderen nægter at fortælle, hvorfor de pludselig med ganske kort varsel fjerner kritikken af DR’s dokumentar ‘Spies og Morgenbolledamerne’ - og fjerner en kontroversiel podcast, som inden for de seneste to en halv uge har været genstand til diskussion i både Henrik Qvortrups podcast Q&Co og i DR’s eget mediemagasin ‘Tabloid’ på P1

Buzzsprout nægter også at fortælle, hvem der har kontaktet virksomheden for at få den fjernet – og med hvilken begrundelse.

Det er selvsagt en meget ubehagelig og usikker situation.

Det er produktionsselskabet Laud People, som har produceret Spies-dokumentaren for DR, og allerede få dage efter denne podcasts premiere den 13. februar 2023 kontaktede direktøren for Laud People - Lau Rabjerg Eriksen - netop Buzzsprout og bad om at få podcasten fjernet.

Det afviste firmaet dengang, men senest har Lau Rabjerg Eriksen tirsdag den 28. marts 2023 fremsendt et krav til mig i en privat mail, hvor han krævede, jeg senest tirsdag den 4. april 2023 selv tog podcasten af.

De 28. marts gik Lau Rabjerg-Eriksen også ind og fjernede en af episoderne af min podcast på Spotify.

Så mit bedste og mest kvalificerede gæt på, hvorfor hele min podcast nu fjernes definitivt fra alle platforme, må være, at der er kommet endnu en klage til Buzzsprout, som de denne gang har valgt at imødekomme.

Men jeg ved ikke, hvad der er blevet skrevet til dem.
Og jeg ved ikke, hvorfor de har valgt at fjerne den.

Jeg er selvsagt ked af og dybt overrasket over, at debatten om DR’s dokumentar ‘Spies og Morgenbolledamerne’ på denne måde lukkes ned, og det undrer mig naturligvis, at man vælger at lukke munden på en kritiker og undersøgende journalistik ved at fjerne hans arbejde.

Jeg er også ked af - og efterhånden noget stresset over - at der benyttes mange midler for at begå endnu et karaktermord på mig med rygter - bl.a. om at Janni Spies skulle betale mit arbejde - anklager og en smædekampagne mod min person.

Jeg har bl.a. dokumentation for, at DRs chefredaktør Thomas Falbe i sit svar til en seer, som skrev til DR og gav udtryk for bekymring for Spies-dokumentarens lødighed efter at have lyttet til denne podcast, rettede et meget kraftigt personangreb på mig.

Og nu har man så også haft held til at lukke denne podcast.

I skrivende stund ved jeg ikke, hvornår og hvordan jeg kan reetablere ‘Simon Spies - karaktermord i primetime’.

I alle tilfælde vil du som lytter og abonnent ikke - hvis jeg finder en løsning - automatisk få besked om nye episoder.

Mens min podcast er tvunget i knæ, må du selv rette spørgsmål til Laud People’s direktør og DR’s chefredaktør på mailadresserne:

lau@laudpeople.dk

og

thf@dr.dk

I denne episode er der også et interview med én af de medvirkende i DR-dokumentaren, som her i påsken har klaget til DR og som ønsker, at hendes klage behandles af Pressenævnet.

Vært & producer:
Bo Østlund

Medvirkende:
Maja Lüchau & Bo Østlund.

Der bliver i denne episode bragt klip fra:
P1-programmet ‘Tabloid’

Musik:
‘With Tenacity’/Christoffer Moe Ditlevsen, ‘In Thos Moment’/Gavin Luke’, ‘Easy Conversation’/Gold In June, ‘Its just a Good Thing’/Martin Lindstrom.
(Epedemic Sound Commercial Subscription Music License)

**

Denne podcast kan aflyttes overalt, og den har hverken betalingsmure, reklamer eller en sponsor. Vil du støtte mit arbejde med forskellige ulønnede con amore-projekter, så kan du gøre det her:

https://www.buymeacoffee.com/booestlund

1000 tak for hjælpen.

Læs mere om mig på:

www.words-on-wheels.com